Online mini-uddannelse i Rytmik og Nærværsøvelser med børn
Opstart 12. januar 2021
Bliv bedre til at skabe musikalske stunder med børn
Kurset er til dig, som har både mod på og lyst til at skabe musikalske stunder med børn. Måske er du pædagog, musiklærer eller har på anden måde at gøre med børn til daglig. Du behøver ikke kunne spille et instrument, for at få fuld udbytte af kurset, men et mod til at synge for på sangene/sanglegene vil være nødvendigt.
Det er naturligvis forskellige virkemidler, der fanger barnet på 1/2 år og barnet på 5 år, men rammerne omkring det musikalske samvær har mange fællestræk. Udformningen af de konkrete lege vil tage afsæt i barnets alder og deres forskellige måder at deltage på.
Børn er åbne sansende væsner, og når musikken leges ind på deres præmisser, er de naturligt engagerede og deltagende. I den vellykkede session behøves derfor ingen irettesættelse af børnene – det vil primært være en rammesætning og så en legende medskaben, du skal byde ind med.
Det er sundt og lærerigt at sparre med andre ligesindede, når man begiver sig ud på en læringsrejse, hvorfor deltagerne vil have mulighed for at sparre undervejs, samt naturligvis stille spørgsmål til mig. Herudover er det meningen, at vi mellem undervisningsgangene afprøver noget af det tillærte materiale.

Uddannelsens form og praktisk info
Pris
1457.- inkl. moms
Sted
Online
Periode
12.januar 2021 – 16.februar 2021
Deltagere
Alle med lyst til at skabe musikalske og nærværende stunder med børn.
Undervisningsdage
Tirsdage kl. 19-20
(12. januar, 26. januar samt 16. februar)
3 møder på Zoom af én times varighed – præsentation, teori, erfaringer, opsamling, spørgsmål.
På det sidste zoom-møde aftaler vi, om vi har lyst til og mulighed for at mødes fysisk en enkelt gang og prøve nogle af legene af sammen.
Tirsdage kl. 11-12.30 – Ikke nødvendigt med live-deltagelse!
(19 januar og 2. februar)
2 FACEBOOK LIVE videoer fra vores lukkede gruppe med sange/øvelser til børn. De kan ses når som helst, du finder tid og lyttes til igen og igen, indtil du kan sangene.
Kursets indhold og udbytte
Spar hele 28% på bogen Nærværsøvelser med børn. Din pris: kr. 250.-

Pris: 1457.- inkl. moms

Underviseren
Jeg hedder Ulla Lau Hyldgård og er uddannet cand. mag i musikterapi fra Aalborg Universitet. Jeg har mange års erfaring med at lave rytmik på musikskoler, i børneinstitutioner, på biblioteker og til private fødselsdage.
I 1998 deltog jeg på Lotte Kærsås 1-årige efteruddannelse på Rytmisk Center (senere flyttet til konservatoriet), og har siden lavet rytmik på bl.a. Sydfalsters Musikskole, Rytmisk Center i København, Den rytmiske Aftenskole i Aalborg, Biblioteket på Rentemestervej, Hørsholm Bibliotek, og rundt i diverse dagplejer samt børneinstitutioner.
I samarbejde med Dafolo-forlaget udkom i 2016 min bog; Nærværsøvelser med Børn, som indeholder en CD med sange, jeg har komponeret i fællesskab med en sangskriver: Hanne Lisa Sampson. En introduktion til nogle af disse øvelser, vil ligeledes være en del af dette kursus, og en del af øvelserne er inspireret af et kursus hos ‘Dream of the Good’-organisationen i Sverige, som bl.a. underviser i mindfulness-øvelser med børn.
Jeg glæder mig til at dele mine erfaringer med dig, som har lyst til at få et løft i forhold til at skabe nærværende og levende musikalske møder med børn.
Dette spørger andre om
Hvilke forudsætninger kræver det at tage kurset?
Hvor længe har jeg adgang til kurset?
Du kan se alle videoerne , så ofte du vil via en lukket Facebook-gruppe. Videoerne er aktive 6 måneder frem i tiden.
Modtager jeg et certifikat på kurset?
Modtager jeg noder til kurset?
Pris: 1457.- inkl. moms
Spørg endelig
Mere Info
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.
Telefon: 31774019
Email: Kontakt@Ullalauhyldgaard.dk