Da jeg indspillede sangene på CD’en til min bog: Nærværsøvelser med børn, gik det op for mig, at musik bor meget forskelligt i os mennesker.
Jeg havde en klassisk trænet cellist med fra Det Kongelige Teater, og den meget dygtige jazz-musiker, Emil Hess. De havde begge fået et akkordskema og skulle improvisere over det, men i løbet af indspilningsdagen gik det op for mig, at cellistens musik ikke kom optimalt ud af ham ved at kigge på og spille efter disse akkorder i et skema.
Når jeg til gengæld stillede mig foran ham og med min krop udtrykte stemningen musikalsk, så strømmede det så smukt fra hans cello. Det gav jo god mening. Han var vant til at kigge på dirigentens udtryk, når han spillede – det var uvant for ham alene at kigge på papiret for at udtrykke sig musikalsk. Det var en smuk og lærerig erfaring.
Ligeledes er det forskelligt, hvad der skal til, for at vi bliver mest mulig fri i vores musikalske udtryk – det være sig sang, dans eller instrumentspil. For nogle er det alkohol, for andre tryghed, god stemning, glæde. Det er en stor befrielse både at se på og lytte til et frit musikalsk udtryk.
Og så har jeg i øvrigt stiftet bekendtskab med en kvinde, som hjælper dig, der underviser udviklingshæmmede med at finde frem til en danseform, der virker for dem.