SAMKLANG – Demens og Musik

Online kursus 

Pris kr. 379

Online – når du ønsker – undervisning i tre moduler med mulighed for et opfølgende zoommøde

Er du pårørende til et demensramt menneske?

Og føler du dig indimellem magtesløs, når du forsøger at skabe kontakt?

Som pårørende til en demensramt er det uundgåeligt ikke at blive ramt af frustration, ensomhed og magtesløshed fra tid til anden.

Følelserne kommer af at miste nogen, du elsker i en langtrukken proces, som du bliver nødt til at forholde dig til, samtidig med, at du ved, det kun bliver værre og værre. 

 

Simple musikalske værktøjer kan hjælpe dig med at bygge bro til mennesket bag sygdommen og få skabt en følelse af samhørighed.

På dettte onlinekursus lærer du, hvordan du kan bruge musik til at skabe kontakt og forbindelse med den demensramte, samt hvordan du kan anvende musikken som et terapeutisk værktøj i hverdagen. 

 

Bliv bedre til at skabe musikalske nærværende stunder med den demensramte

De musikalske værktøjer, jeg underviser i på dette kursus hjælper dig med at kunne rammesætte nærende glædesfyldte stunder, hvor det er ressourcerne, der kommer i spil hos den demensramte person. Du vil kunne glæde dig til disse oplevelser og få en følelse af rent faktisk at kunne gøre noget, der når ind til din kære og skaber øjeblikke af genkendelse og samhørighed.

Når den demensramte synger sine yndlingssange kan ordene komme ud i fuldstændig korrekt rækkefølge, skønt hjernens talecenter ofte er ramt af demenssygdommen. Dette fordi ordene ‘bæres ud’ af melodi-hukommelsen i højre halvdel af hjernen. På samme måde kan glæden ved musik være fuldstændig intakt trods fremskreden demenssygdom. Musik kan således fremme og styrke tilbageværende ressourcer.

At synge sammen, lytte til yndlingsmusik eller danse i en genkendelig og tryg ramme tillader, at der bygges bro til den demensramte og et samvær fuld af nærvær, glæde og samhørighed kan blomstre.

Musikalske færdigheder er ikke nødvendige for kursets udbytte.

Uddannelsens form og praktisk info

Pris

379.- inkl. moms

Sted

Online

Periode

Online – når du ønsker – undervisning i 3 moduler

Deltagere

Alle med lyst til at skabe musikalske og nærværende stunder med demensramte

Opfølgningsdage

Tirsdag d. 27 august og tirsdag d. 19 november  kl. 18.30-19.30 

Mulighed for fællesmøde på Zoom af én times varighed med opsamling, udveksling af erfaringer og spørgsmål.

Kursets indhold og udbytte

N

Nødvendig rammesætning i forhold til et nærende musikalsk samvær med demensramte

N

Hjælp til at finde frem til den rette musik og anvende den på den mest effektive måde

N

Viden om, hvordan du fremmer samhørighedsfølelse og stimulerer den demensramtes ressourcer

N

Mulighed for sparring med ligesindede, der står i samme situation som du selv

N

Teori om musikkens indvirkning på den demensramte

N
Inspiration fra andres erfaringer med at skabe kontakt og nærende stunder gennem musik
lære at skabe forbindelse til mennesker med demens gennem musik.

Pris: 379.- inkl. moms

Ulla Lau Hyldgard - online kursus

Underviseren

 

Mit navn er Ulla Lau Hyldgård, og jeg har arbejdet som musikterapeut på plejecentre for ældre siden 2006 – hovedsageligt med fokus på borgere med forskellige former for demenssygdom. I flere omgange har de pårørende deltaget i musikterapi-sessionerne, hvilket har været til stor glæde for alle parter.

I 2015 blev jeg ansat i en projektstilling på Sølund Plejecenter på Nørrebro og skulle bidrage med at omdanne plejecentret til et musikplejecenter. Jeg søsatte samarbejde med både Copenhagen Blues Festival, Distortion og Vinterjazz, og var samtidig med til at udvikle en digital musikløsning med fokus på den musik, de ældre lyttede til, da de var unge.

I musikterapisessioner er livsglæden og det positive samspil i fokus. Jeg har bred erfaring med at hjælpe den demensramte med at finde ro, løfte humøret og skærpe livsglæden, men også med at give slip på livet, når den tid kommer.

Få nyheder og inspiration!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få inspiration til, hvordan du bruger musik, leg og nærvær med børn 

Tak! Vi ses i din inbox :-)