Husker du i dagene dine at finde rum til fordybet nærvær? Det kan være en tur i skoven, til stranden eller bare at sidde med en kop te og kigge på verden.
Det er så vigtigt ikke at være i gang hele tiden med noget ’fornuftigt’. Nogle aspekter af tilværelsen kommer vi bedst i kontakt med, når vi lader fornuften ligge og nuets fylde brede sig. Sanserne er én vej ind i nuet. Virkelig at lægge mærke til, hvad du sanser netop nu. Oplevelsen af din krop, tøjet mod huden, vinden på kinden, solens varme, vinterens kulde.
En falden ind i stedet for det ofte krævede engagement ude. Jeg læste engang i en mindfulnessbog, at en pædagog skal forsøge at holde en stor procentdel af sin opmærksomhed inden i samtidig med at ’virke’ derude. Dels for ikke at brænde ud, men også for at gøre sin gerning i verden mere centreret. Man kan have sin opmærksomhed på sine fødder, på åndedrættet eller på noget andet indre, samtidig med at man føre en samtale.
Det gælder ikke kun pædagogerne, men kan gavne alle mennesker i deres virke – og til jobsamtalen eller eksamen ;-). At forankre en del af bevidstheden indeni hjælper med at stå mere sikkert, og også mærke egne grænser mere tydeligt og klart.
Tag dig derfor gerne tid til dagligt at centrere din bevidsthed roligt i dét, som er. Hvis ovenstående har fanget din interesse, så lyt evt. til nogle af meditationerne på min youtube kanal.
Jeg sætter lige én ind herunder👇🏼